Du står i døren, alene, på vej ind på din arbejdsplads for første gang. Ingen vejleder, ingen lærer. Ingen kammerater, kun dig selv. Det er nu, det gælder. Er du parat? Mødet med den første rigtige arbejdsplads præger folk resten af livet. Man skal løse en ny opgave og samtidig lære at være på en arbejdsplads. Chefen, kollegerne, frokostpausen – de tusind uskrevne regler. Hvordan gør man?

Vi har hentet svarene ude hos de unge selv. I dagevis hara vi fulgt dem, minut for minut på deres arbejde. Vi ser, hvad de går igennem og lytter til deres historier. Vi er der, når det er hårdt og der bliver råbt højt. Vi er der, når tingene lykkes, når chefen jubler og arbejdet er miningen med livet.

Dette er en invitation til at træde ind i virkeligheden hos unge på otte arbejdspladser.

Ren dokumentar i fire film, en bog, otte plakater og web. Materialet udkommer som samlet undervisningspakke til oktober.
Det kan bestilles allerede nu HER. Film, fotos og tekst er målrettet til undervisning i arbejdsmiljø om mødet med arbejdslivet. Filmene vises på DR1 og DR2 til efteråret.

Produceret for Arbejdsmiljørådets Service Center af documentary.dk i samarbejde med DR-Undervisning.